|
Hans Christians minde : "Hans Christian ledet født 10/02/1953 død 02/05/2021." Hans Christian Ledet, advokat, Mølledalen 5, Hjørring, er død, 68 år. Hans Christian Ledet er født og opvokset i Skøttrup på slægtsgården Ledetgaard ved Løkken. Efter at være blevet student fra Hjørring Gymnasium påbegyndte han i 1973 jurastudiet ved Aarhus Universitet. Han blev cand. jur. i 1978 og aftjente derefter sin værnepligt hos den militære anklagemyndighed. I 1979 indledte han advokatgerningen som advokatfuldmægtig i Aarhus. I 1980 flyttede han tilbage til Vendsyssel sammen med sin hustru, Helle og deres ældste søn, Thomas på halvanden år. Han blev advokat i 1982 og drev selvstændig advokatforretning i Hjørring frem til 2018 - både som eneindehaver og i forskellige kompagniskaber. Hans Christian Ledet havde møderet for Landsret og Højesteret og beskæftigede sig primært med erhvervsret. Hans Christian Ledet var beskikket auktionsleder i Hjørring Retskreds og holdt løsøre auktioner i over 25 år. Han var endvidere auktionarius ved forsvarets auktioner i mere end 30 år. I mart 2019 blev Hans Christian Ledet ramt af den uhelbredelige nervesygdom, Amyotrofisk lateral sklerose (ALS). På trods af sygdommen fortsatte Hans Christian Ledet sit aktive liv så vidt muligt. Han forsatte sit engagement i lokalmiljøet, både socialt og erhvervsmæssigt. Han var en driftig mand til det sidste. Der skulle ske noget - hans motto var "Vi skal videre". Med denne titel skrev han i foråret 2020 sine erindringer trykt i et oplag til familie og venner. Han var udover sin advokatgerning særdeles engageret i det lokale erhvervsliv og besad bestyrelsesposter for adskillige virksomheder, ligesom han var medlem af bankrådet for Nordvest Vendsyssel i Spar Nord Bank A/S i 12 år. Han var med fra starten, da Hjørring fik sit velrenommerede spise- og bryghus, Bryghuset Vendia, hvor han sad i bestyrelsen indtil få måneder før sin død. Han var formand for Hjørring Revyen, som han var med til at genoplive i 2011. Hans Christian Ledet var også et mangeårigt medlem at Hjørring Rotary Klub, hvor han både nåede at være præsident og blev hædret med et Paul Harris Fellow-æresmedlemsskab. Familie og venner betød meget for Hans Christian Ledet. Han brugte store dele af sin fritid på rejser med sin store familie og nære venner. Senest med familien til Gran Canaria i februar 2020. Han og Helle deltog gerne i festlige arrangementer med vennerne, ligesom han ofte påtog sig rollen som den gode vært i deres hjem. Badminton spillede han så længe kræfterne tillod det og også bridge kom på dagsordenen de seneste år. Han var et socialt og meget vellidt menneske, som altid stod klar med gode råd og en hjælpende hånd stort set uanset, hvad end det måtte dreje sig om. Han var principfast og målrettet, og han var flittig og ambitiøs både på egne og på sine nærmeste vegne. Han efterlader sig sin hustru, Helle samt fire børn, svigerbørn og syv børnebørn.
Med Hans Christians død har Danmark mistet en af signe dygtigste topadvokater som de nogen sinde har haft. Jeg husker da han studerede jura var der nogle fag han halverede tiden på til eksamen, for at give plads til de tre store tungeste som var arbejdsret, lejeret og skatteret for køb og salg af fast ejendomme. Dem ville han til eksamen i og bestod med topkarakter i som han selv sagde var det en god ballast at have når man vil være advokat. Samtidigt med han studerede jura arbejde han også for et revisor firma og for sig selv, med at lave selvangivelser for folk i Aarhus og omegen. Jeg selv har mistet min elskede bror, det er og bliver et stort savn for altid men aldrig glemt for jeg bærer ham i mit hjerte sammen med min elskede søster Caroline Mathilde for altid. Jeg kan kun sige tak for alt.
Familien siger mange tak for de søde Mindeord. På familiens vegne, Jens Clement Ledet.
Urnelunden Trs 3 Plads nr.: 79 Gl. Løkkenvej Drej til højre mellem nr.: 30, og 32, eller (Drej til højre lige før P skilt) 9800 Hjørring
© Jens Clement Ledet
|