Christian Ledet's minde :
"Christian Ledet født 23/03/1916. død 26/12/2007."
Christian Ledet var født og opvokset på slægtsgården Ledetgaard ved Løkken.
Efter endt skolegang kom han på Vrå Højskole og efterfølgende på Askov Højskole. Han uddannede sig til landmand på Sydsjællands Landbrugsskole.
I 1948 blev han gift med Ragna. Efter at have forpagtet Ledetgaard i en årrække købte Chr. Ledet ejendommen af sine forældre i 1950.
Chr. Ledet interesserede sig meget for svineavl og oprettede på gården Avlscenter Skøttrup.
I begyndelsen af 1950'erne blev der endvidere indrettet pensionat - senere motel - på gården, og der blev etableret en campingplads, som blev en af de første trestjernede campingpladser i landsdelen. Mange campister vendte tilbage år efter år, og Ragna og Chr. fik mange nære venner blandt campisterne.
I 1971 blev campingpladsen udvidet med et stort cafeteria, som også blev et meget populært sted for private fester bl.a. på grund af Ragnas gode mad og Christians gode humør.
Gården blev i 1980 overdraget til en søn og svigerdatter, og Ragna og Chr.flyttede til Parallelvej i Løkken.
Chr. Ledet var i mange år formand for Privatejede Campingpladser i Danmark - Nordjyske Kreds.
Han interesserede sig meget for livet i lokalområdet og deltog ofte i samfundsdebatten via læserbreve. Han kæmpede bl.a. indædt for cykelstien mellem Hjørring og Løkken. Han var et kendt og respekteret menneske, der fik et langt og indholdsrigt liv.
I 1997 mistede han og Ragna datteren Caroline-Mathilde.
De sidste tre år boede han i en beskyttet bolig. Han besøgte dagligt - indtil sygdom forhindrede ham deri - Ragna, som på grund af sygdom bor på Plejehjemmet Havgården i Løkken.
Chr. Ledet efterlader hustruen Ragna, to sønner, Jens i Løkken og Hans Chr. i Hjørring, 10 børnebørn og syv oldebørn.
Mindeord :
Det bedrøvede min hustru og jeg at erfare, at den tidligere campingpladsejer Chr. Ledet, Løkken, var bukket under for sygdom i en sådan grad, at hans pårørende måtte indrykke en annonce om, at den meget elskelige mand var død.
Mens vore to døtre var ganske små engang i forrige årtusinde/ århundrede, valgte vi at slå vores telt op på Ledetgaard Camping. Det var i slutningen af 1960'erne. Alså for omkring 40 år siden.
Og jeg må love for, at vi takket være Chr. Ledet og hans enke Ragna Ledet fik en helt utrolig servicering.
Døtrene får stadig mundvand, når de mindes fru Ledets frikadeller, som de fik serveret i familiens store stue, der dengang var til fri afbenyttelse af gæsterne.
Pladsen var så familiært anlagt, at ægteparret påtog sig rollen som børnepasser, hvis min hustru og jeg, som det skete et par gange, havde andet gøremål.
Der var en intimitet, som gjorde, at vi blandt andet kom tæt på en norsk familie.
Der blev skabt et venskab, som stadig er intakt. Når vi ses i Løgstør mindst en gang om året, snakkes der blandt andet fælles minder fra Ledetgaard.
Så længe helbredet tillod det, fik min hustru og jeg et længere og velskrevet brev til jul, forfattet af Chr. Ledet.
Lad mig slutte med en forsikring om, at såvel Rigmor Hansen, Bergen, som hendes to døtre og søn samt den gamle forhenværende redaktør med tilhørende viv og to døtre, har mange glade minder om et samvær med Chr. Ledet, hustruen Ragna samt sønnerne Jens og Hans Chr.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen,
Violvej 6,
9670 Løgstør.
Meget sødt skrevet af "Ole Nielsen."
Christian Ledet :
En ting havde Christian og jeg tilfælles.
Vi havde samme farfar.
Vores farfar var Christian Ledet.
Vores farfar var det vi kaldte "En stor mand"
Det sagde Christian og jeg til hinanden.
Christian sagde: at han ikke var Christian Ledet.
Ved nytårstide dør de to Christian'er, den I og denII.
Der er 100 år imellem.
Men der er en ting ved de to mænd.
De havde magiske navne.
Vi i familien er stolte over både den I og den II Christian Ledet.
Jytte Ledet
Familien siger mange tak for de søde Mindeord.
På familiens vegne Jens Ledet.
Link til Ledetgaard Familiecamping.
Damerne i slægtens historie hører man ikke så meget om (det må have været før ligeberettigelsens tid) men de var der, kan jeg garantere for og der har så galt været stærke traditioner for at når man skriver i vores stambøger om blod fornyelse tog man til Norge eller Tyskland eller Holland efter sin mage, men der kan være undtagelser. Jeg (14.) valgte til min blod fornyelse at tage til Aalborg og fandt min Gitte.