|
|
|
Slægten på OVERGAARD i FURREBY :
Det begynder i Furreby Mølle med1. Clement, født ca. 1540, møller i Furreby.2. Jens Clemenssøn, født ? - også møller i Furreby.3. Svend Jenssøn, født ca. 1600, død 1648.Boede "ved Møllen" og var antagelig medhjælper i møllen, men næppe selv møller. 4. Clement Svendssøn, født 1644, død 1700, fisker (og landbruger ?).Gift med Maren Jensdaatter.5. Svend Clemenssøn, født 1674, død 1736, fisker (og landbruger ?)1701 gift med Zidsel Larsdaatter.1715 fik han kirkens irettesættelse for "begangen Lejermaal med en løs Quinde, Kirstine Madsdaatter". Heraf datteren, Else, som han legaliserede. 1736 drukner Svend sammen med tre andre efter kæntring under fiskeri. 6. Clement Svendssøn, født 1708, dødsår ukendt.Gift med Mette Andersdaatter, født 17o6, død 1778.1733 overtager han Overgaard i fæste efter en slægtning, Clement Chrestenssøn, født 1655, død 1733.(Se note om Overgaard, side 69)7. Svend Clemmenssøn, født 1737, dødsår ukendt.1756 fik han offentlig absolution for "begangen Lejermaal" med AnnaKnudsdaatter. Datteren Anna blev legaliseret og endnu i1787 ved folketællingen boede hun og moderen på Overgaard, - selv om Svend allerede i1774 var blevet gift med Dilled Marie Chrestensdaatter af Ledet i Skøttrup, født i 1744, død i 1804.Dilled Marie er vor eneste direkte forbindelse til den oprindelige "Ledet-slægt" på gården i Skøttrup (se side 61, 5. slægtled) Dilled Maries og Svends søn, 8. Christen Svendssøn, født 1780 og døbt i Furreby Kirke 11/9 1780, død i Lyngby d. 3. marts 1 1873, - overtog Overgaard. Han var hestehandler og egnens rigeste mand. Købte Nedergaard i Furreby, - så på herregåard i Øst-Vendsyssel (Dybvad Hovedgård),- men opgav dog at købe den. 1804 d. 5/10 blev han gift med Dorte Steffensdaatter fra Vennebjerg og datter af Steffen Pederssøn Præstegaard. 1807 frikøbte han Overgaard til selveje.1825 døde Dorte på Overgaard, men de havde forinden fået 12 børn. Christen sig med enken Barbara Jensdaatter til Lyngbygaard og Kodahl.Hun havde tre børn, hvoraf de to senere giftede sig med børn af Christen.1873 dør Christen i Lyngby (på Lyngbygaard). 9. Lars Christensen, født 18/6 1819 på Overgaard,død 8/4 1909 sammesteds. Gift d. 26/1 1849 med Maren Christensdaatter fra Jelstrup efter den meget omtalte "Bedstefars Frierfærd". (læs gifterfærden)Maren var født i Jelstrup i juli 1820 og døde på Overgaard 19/8 1901.De købte ejendommen Gl. Mølgaard ved Overklit i Vennebjerg, og Lars gik derfor resten af livet under tilnavnet "Lars Mølsted".1873 solgte han Gl. Mølgaard til proprietær Færch, Overklit, og købte Overgaard, hvor de flyttede ind 1. maj 1873.En ældre broder, Anders (født 1806, død 1872) havde overtaget og drevet gården efter faderen, Christen Svendssøn, men efter Anders's død solgte hans to sønner gården til Lars Mølsted.10. Christian Larsen, født 10/12 1856 på Gl.Mølgaard i Vennebjerg,død 3/6 1908 på Overgaard.Gift 17/12 1880 i Børglum Klosterkirke med Tine af Ledet født d. 4/4 1859 på Ledet i Skøttrup,død d. 8/8 1931 på Overgaard. Tine Ledet antog efter kgl bevilling i 1914 for sig og sine efterkommere navnet LARSEN-LEDET. - Hendes ældste søn, Lars, havde tidligere selv søgt og fået en tilsvarende bevilling. 11. Christian Larsen-Ledet, født 18/4 1895 på Overgaard,død 3/12 1980 i Vraa. Drev efter faderens død gården for sin moder, Tine, men overtog den som ejer 1920.Christian blev d. 6/9 1920 gift med Magda Clausen, født d. 9/8 1900 i Almind,død d. 15/9 1993 i Vraa. Efter Christians død i 1980 overtog Magda gården og drev den med hjælpaf sønnen Hans Larsen-Ledet, født 9/7 1921, indtil den blev solgt i 1985og dermed udgik af familiens eje.
NOTER vedr. OVERGAARDs historie : 1595 (ca.) fødes Chresten (efternavn ukendt), som drev Overgaard. 1625 (ca.) fødes hans søn, Chresten Chrestensssøn. Han drev også gården og var gift med Else Chrestensdaatter,(1641-87) fra Ingstrup. - (NB: Mon ikke hun er født i 1631 og ikke i 1641 ? ) - I hvert fald oplyses det, at hun i1655 føder deres søn, Clement Chrestenssøn, som senere drev Overgaard til sin død1733. - Gift med Maren Nielsdaatter Burre, datter af en "gadehusmand" fra FurrebyDe havde fire døtre, hvoraf en Johanne Clemmensdaatter,født 1694, i 1726 blev gift med Bertel Larssøn (1702-1775) i Furreby Mølle - Han var tip-tip-oldebarn af den første kendte Furreby-møller, vor stamfader Clement (født ca 1540) Bertel Larssøn havde et næst-søskendebarn, som hed Clement Svendssøn,født 22/7 1708. Han var i lige linie (6.led) efterkommer af den første Furreby-møller og er den Clement, som i 1733 overtager Overgaard i fæste efter Clement Christenssøn, da denne døde. (Se side 65, pkt. 6). 1644 ejes Overgaard af "kgl.Majestæts Tjener" Storkansler Peder Reedtz til Børglum Kloster.1669 overdrages "det halve Furreby" til Oberst til Hest Jochim von Debbern, og den anden halvdel, herunder Overgaard, tilskødes Borgmester Jacob Madsens Enke, Christianshavn, , som gav "Børsen" i København i bytte. Hun sælger dog snart sin part af sognet videre, og sognet havde derefter skiftende ejere, indtil1677 hvor Jacob Stegelmann, Sebber Kloster, står som ejer. Han stævnede sine fæstere for ubetalte afgifter, men de hævdede og fik ved synsvidner medhold i, at sognet var "ødelagt af Sandflugt på Areal og Bygninger", og fra1678 var sognet uden ejer, indtil. 1688 da Kronen tilbagekøber Furreby sogn, - dels på baggrund af en gammel forkøbsret, dels som udlæg for ubetalte kgl. skatter.- Sognet blev indlagt til administration under Aalborg Len, men bliver kort tid efter udlagt til underhold for 3.Jydske Rytter-regiment. Det varede dog kun til1715 hvor sognet stilles til auktion og sælges til Generalmajor Chr. Georg von Møsting Rønnovsholm. Han sælger straks videre til Magister Ejler Chr: Dyssel, præst i Vrensted og jordspekulant. Han gik dog hurtigt fallit, og1985 Overgaard udgår af familiens eje.
1998 fjernes de sidste bygninger på Overgaard.Overgaard er dermed kun historie, men god historie for os i slægten
............................................................................................................................. Kildemateriale for "Historiske Noter" : "FORFÆDRE" af Lars Larsen-Ledet (1.1.) En Juleudsendelse 1958 fra I/S Vestergaards Bogtrykkeri ,Hjørring, med tegninger af Henry Vilsbæk, hvoraf nogle er gengivet heri med trykkeriets venlige tilladelse.
EFTERSKRIFT :
I indledningen til "Forfædre" skriver Onkel Lars (Lars Larsen-Ledet) følgende smukke hyldest til slægterne før os, - og med ham følger vi dem i tankerne :
"Jeg traf dem alle, sidst jeg var i Furreby Kirke. Jeg saa dem som Børn om den gamle Granitdøbefont, hvor baade de og jeg havde faaet vor Daab. Jeg hilste dem som Voxne foran Alteret een Dag i Lyst, en anden Dag i Nød, snart i Indgaaelse af Ægteskab, snart i offentligt Skrifte i Anledning af Forsyndelser mod Moseloven. Jeg delte Bænk med dem, Gaardens gamle Bænk, den sjette fra oven. Deres Bene hvilte i Fred under Grønsværet herudenfor, men deresSjæle søgte Husvalelse i den beskedne Stenkirke, der i et lille Aartusind havde været Sognets Centrum og Vartegn. Mens Salmesangen lød mod det lave Loft, saa jeg min Slægts Saga rulle forbi. Det var en Stund af sjælden Betagelse..... Da jeg siden vandrede blandt kendte og ukendte Tuer på Gravpladsen,var det ikke længere Salmisten, der lød i mit Sind. Det var Jeppe Aakjærs Panorama over Tiden : Din egen Dag er kort, men Slægtens lang ..... Læg Øret ydmygt til dens Rod forneden ....."
.............................................................................................................................
Redaktionen af Slægtsoversigtens 2. udgave er afsluttet i april 1999 og foretaget på grundlag af
1.udgave,maj 1994 samt rettelser og tilføjelser 1994-98. Denne diskette afsluttet i marts 2000.
Grenaa, d. 27. april 1999.
Jørgen Larsen-Ledet (1.3.1.)
|