Slægten ved Ledet i dag Ledetgaard. ] Tegning af Slægtsgaarden efter udflytningen. ] Slægten på Overgaard i Furreby. ]

"Bedstefars giftermål" fortalt af Christian Larsen Ledet. ] Der er mange bøger som handler om og beskriver vore slægte. ]

[ Caroline-Mathilde's minde. ] "Christian Ledet's minde". ] Parallelvej 9, Løkken. ]

 

 


Caroline-Mathilde Jensen's minde :

 

"Caroline-Mathilde Jensen, født Ledet født 07/05/1949. død 10/08/1997."

Caroline-Mathilde, kaldet Thilde, var født og opvokset på slægtsgården Ledetgaard ved Løkken.

Her gik hun tidligt til hånde med det daglige arbejde med turisterne.

Efter endt skolegang kom hun på Aalborg handelsskole, hvorefter hun blev kontoruddannet ved et assurandørfirma i Hjørring. I 1968 blev hun gift med Søren Vittrup Jensen. Caroline-Mathilde arbjdede en del år som dagplejemor, men ryggen kunne ikke holde til arbejdet. Derfor fik hun job på Thisted Sygehus som telefonist. Her blev hun hurtigt anerkendt som den ledende, der blandt andet selv bestemte sin arbejdstid.

Sine barndomsår på campingpladsen glemte Caroline-Mathilde aldrig.

I mange år vendte hun og Søren hver sommerferie hjem til Løkken for at give en hånd med som henholdsvis kassedame og lejrchef. Hun var en særdeles flittig kvinde, der altid havde et strikketøj i gang. Også håndarbejdet blev udført med den for hende så karakteristiske akkuratesse.

I juni måned fik Caroline-Mathilde at vide, at hendes sygdom var uhelbredelig. Hun gik i gang med at tilrettelægge sine sidste måneder. En god tid fik hun i familiens sommerhus i Løkken. Hun planlagde selv sin begravelse til mindste detalje og udpegede en gravplads under et træ på Thisted Kirkegård, med udsigt over den blå fjord.

Hun var til det sidste utrolig psykisk stærk og meget tapper. På intet tidspunkt klynkede hun over sin sygdom. Med et smil på læben sov hun ind i troen på, at livet gik videre, blot på en anden måde. At hun stadigville være i stand til at overvåge sine nærmestes ve og vel tvivlede hun ikke på.

Caroline-Mathilde Jensen overleves af sin mand Søren Jensen, parrets to døtre Rosalis og Camilla, samt sine forældre, søskende og svigerforældre i Vendsyssel.

 

 

 

 

Link til Ledetgaard Familiecamping.

 

Damerne i slægtens historie hører man ikke så meget om (det må have været før ligeberettigelsens tid) men de var der, kan jeg garantere for og der har så galt været stærke traditioner for at når man skriver i vores stambøger om blod fornyelse tog man til Norge eller Tyskland eller Holland efter sin mage, men der kan være undtagelser. Jeg (14.) valgte til min blod fornyelse at tage til Aalborg og fandt min Gitte.