|
Ragna Eleonora Ledets minde :
"Ragna Eleonora Ledet, født Jensen 13/12/1916 død 26/03/2010, Brændingen 12, Løkken, 93 år." Ragna Eleonora Ledet var født i Mosbjerg og kom meget tidligt ud at tjene. Hun kom som ung på Vrå Højskole. Senere kom hun som ung pige til Ledetgaard ved Løkken for at arbejde. Under krigen gjorde hun et ophold i København, for at lære finere madlavning og var smørrebrødsjomfru på hoteller. Senere vendte hun tilbage til Ledetgaard og giftede sig med sønnen Christian Ledet i 1948 og de gik straks i gang med at indrette stuehuset på slægtsgården til værelse udlejning. Ragna Eleonora Ledet deltog aktivt i gårdens drift og i begyndelsen af 1950erne blev der endvidere indrettet pensionat. Senere også motel på gården og der blev etableret en campingplads, som blev en af de første 3-stjernede campingpladser i landsdelen. Mange campister vendte tilbage år efter år og Ragna Eleonora og Christian fik mange nære venner blandt campisterne. I 1971 blev campingpladsen udvidet med et stort cafeteria, som også blev meget populært sted for private fester bl.a. på grund af Ragnas gode mad og Christians gode humør. Om sommeren kunne turisterne slutte aftenerne af i cafeteriet med en svingom. Få har som Ragna Eleonora Ledet slidt for turisterne. Hun var samtidig en udadvendt, glad og respekteret person, som havde mange venner. Gården blev i 1980 overdraget til en søn og svigerdatter. Ragna Eleonora og Christian flyttede til Parallelvej i Løkken men de hjalp dog forsat til på gården. I 1997 mistede de datteren Caroline-Mathilde og i 2007 døde Christian. De seneste syv år led Ragna Eleonora af demens og boede i Gårdhusene på Plejehjemmet Havgården i Løkken. Ragna Eleonora Ledet efterlader tre sønner, Poul Verner på Sjælland, Jens i Løkken og Hans Christian I Hjørring og svigerdøtrene Annegrethe, Gitte og Helle og en svigersøn Søren, 17 børnebørn og 20 oldebørn. Ragna Eleonora Ledet: Sjælden slider Vilje og styrke Stolthed og dygtighed og munterhed Sådan var Ragna Eleonora Større rigdom findes ikke! Mor til fire Farmor og mormor til 17 Oldemor til 20. Ragna Eleonora og Christian havde stor grund til stolthed. Større rigdom findes ikke! Skrevet af Jytte Ledet
Mindeord : Ragna Eleonora Ledet var en virkelig slider. Havde job ude fra hun var 6 år. Jobbede såvel i hus og i landbruget fra barn. Hun var altid meget vellidt og omhyggeligt med sit arbejde. Under 2 verdenskrig gjorde Ragna Eleonora Ledet også opmærksom på sig ved at skjule det danske politi og modstands folk, da de gik under jorden for tyskerne. Hun blev taget til fange på Shellhuset og ventede der på sin skæbne da englænderne sprængte Shellhuset i 1944 og slap fri. Det var så galt at man skændtes om at ansætte hende mange steder. Hun arbejde også meget på egnen omkring Ledetgaard som senere blev hendes hjem. 1947 startede Ragna Eleonora Ledet med udlejning af værelser som en del af en aftale for at bo og arbejde på Ledetgaard. 1949 startede Ragna Eleonora Ledet og Christian Ledet med påbegyndelse af campingplads på Ledetgaard. Mødte man Ragna Eleonora Ledet på gaden skulle man have fart på for hun kunne næsten ikke gå, hun små løb altid. Hun var altid den første som var oppe om morgenen og sidst i seng om aftenen. I Ragna Eleonora Ledets køkken skulle man ikke blande sig, hun ville selv lave alt, selv om det var til 150 kuverter til fester eller selskab. Spurgte man om opskrifter så havde hun problemer for hun havde det hele inde i hoved og intet var syntetisk.
Der var en ting der stod hende meget nær, hun elskede sine børnebørn og oldebørn over alt, som ingen anden kunne gøre.
Familien siger mange tak for de søde Mindeord. På familiens vegne, Jens Clement Ledet.
Løkken Kirkegård Plads nr.: A29 Harald Fischer vej 73, 9480 Løkken
© Jens Clement Ledet
|