Slægten ved Ledet (Ledetgaard fra 1540 til 2015). ] Tegning af Slægtsgaarden efter udflytningen. ]

Jens Clement Ledets efterkommere. ] Bedstefars giftermål fortalt af Christian Larsen Ledet. ]

Der er mange bøger som handler om og beskriver vore slægte. ] [ Caroline-Mathilde's minde. ]

Christian Ledets minde. ] Ragna Eleonora Ledets minde. ]

Hans Christian Ledets minde. ] En stor epoke afsluttet. ]

Med et liv på kanten af helvedet. ] Tillæg af med et liv på kanten af helvedet. ]

 

 



Caroline-Mathilde Jensens minde :


"Caroline-Mathilde Jensen, født Ledet 07/05/1949 død 10/08/1997."

Caroline-Mathilde, kaldet Thilde, var født og opvokset på slægtsgården Ledetgaard ved Løkken.

Her gik hun tidligt til hånde med det daglige arbejde med turisterne.

Efter endt skolegang kom hun på Aalborg handelsskole, hvorefter hun blev kontoruddannet ved et assurandør firma i Hjørring. 1968 blev hun gift med Søren Vittrup Jensen. Caroline-Mathilde arbejdede en del år som dagplejemor, men ryggen kunne ikke holde til arbejdet. Derfor fik hun job på Thisted Sygehus som telefonist. Her blev hun hurtigt anerkendt som den ledende, der blandt andet selv bestemte sin arbejdstid.

Sine barndomsår på campingpladsen glemte Caroline-Mathilde aldrig.

I mange år vendte hun og Søren hver sommerferie hjem til Løkken for at give en hånd med som henholdsvis kassedame og lejrchef. Hun var en særdeles flittig kvinde, der altid havde et strikketøj i gang. Også håndarbejdet blev udført med den for hende så karakteristiske akkuratesse.

I maj måned fik Caroline-Mathilde at vide, at hendes sygdom var uhelbredelig. Hun gik i gang med at tilrettelægge sine sidste måneder. En god tid fik hun i familiens sommerhus i Løkken. Hun planlagde selv sin begravelse til mindste detalje og udpegede en gravplads under et træ på Thisted Kirkegård, med udsigt over den blå fjord.

Hun var til det sidste utrolig psykisk stærk og meget tapper. På intet tidspunkt klynkede hun over sin sygdom. Med et smil på læben sov hun ind i troen på, at livet gik videre, blot på en anden måde. At hun stadig ville være i stand til at overvåge sine nærmeste ve og vel tvivlede hun ikke på.

Caroline-Mathilde Jensen overleves af sin mand Søren Vittrup Jensen, parrets to døtre Rosa Lis og Camilla, samt sine forældre, søskende og svigerforældre i Vendsyssel.







Jeg selv har mistet min elskede søster, det er og bliver et stort savn for altid men aldrig glemt for jeg bærer hende i mit hjerte sammen med min elskede bror Hans Christian for altid.

Jeg kan kun sige tak for alt.







Familien siger mange tak for de søde Mindeord.

På familiens vegne, Jens Clement Ledet.



Vestre Kirkegård

Afdeling UI 1. Plads nr.: 108

Møllevej 69,

7700 Thisted


© Jens Clement Ledet